23948sdkhjf

Klumme: Ny nordisk mad og økologi øger den danske fødevareeksport

Eksporten af danske øko-varer er tredoblet fra 2005 til 2009, og interessen fra udlandet vokser fortsat. Især i Tyskland, som er den største aftager af dansk økologi, stiger efterspørgslen, og trenden med ny nordisk mad skubber yderlige til udviklingen.
Af Nanna Hyldgaard Hansen, pressechef i Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening forventer, at den danske øko-eksport runder 1 milliard kroner i 2012. Det går også godt inden for landets grænser: Danmark er det land i verden, hvor der sælges mest økologi pr. indbygger.

Selv under den globale finanskrise er den danske økologiske eksport vokset markant, hvilket blandt andet er et resultat af de seneste års markante eksportindsatser overfor især det tyske marked. Den seneste løb af stablen for nylig, da over 40 nordiske virksomheder deltog på verdens største økologimesse, BioFach, i Nürnberg. De økologiske virksomheder fra Danmark, Sverige, Finland og Norge viste deres økologiske lækkerier frem i en fællesnordisk stand, der var arrangeret af Økologisk Landsforening i samarbejdet med Landbrug & Fødevarer og med støtte fra Fødevareministeriet.

Fødevareminister Henrik Høegh udtalte på messen, at konventionelt landbrug i Danmark i fremtiden ikke kan konkurrere på mængde og pris alene. Udfordringen for dansk landbrug er at finde det næste, der kan øge indtjeningen, og det er ifølge ministeren smag og sundhed.

Disse parametre er både i fokus indenfor økologi og i ny nordisk mad.

Ny nordisk mad
Det ny nordiske køkken er også med til at sætte særligt fokus på økologi fra Danmark i disse år. I april 2010 blev NOMA i København kåret til verdens bedste restaurant af det britiske Restaurant Magazine, og ved VM for kokke i Frankrig vandt Rasmus Kofoed fra Danmark guld, mens Sverige og Norge løb med henholdsvis sølv og bronze.
Ny nordisk mad bygger på principper om enkelthed, renhed, dyrevelfærd og bæredygtighed, hvilket passer perfekt sammen med dyrkningsreglerne for økologiske fødevarer. Både økologien og det nye nordiske køkken vil blive endnu større i de kommende år.

Det er indenfor økologien, at væksten findes og de nye spændende fødevarer udvikles – kom og vær med!

Kilde: Økologisk Landsforening

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109