23948sdkhjf

Vestjysk slagteri tredobler pladsen

Flytning skal give flere kvadratmeter til slagtning og spegepølser
Vildt-slagteriet Vedersø Vildt i Vestjylland er flyttet fra landsbyen Vedersø til nabobyen Ulfborg.

De tre indehavere har brugt omkring to millioner kroner på en større renovering af en gammel lagerbygning, hvori det meste af inventaret nu er splinternyt - en renovering, som har givet virksomheden 500 kvadratmeter mod tidligere 160 i Vedersø. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Vedersø Vildt tjener sine penge på dels at slagte kronvildt for jægere, dels at købe kronvildt og bearbejde det til blandt andet spegepølser. I de nye lokaler er der også plads til en slagterbutik, som åbner 5. oktober.

- Siden vi begyndte at deltage på fødevaremarkeder, er interessen fra private bare steget. Det er det, der gør, at vi nu føler, det er på tide at åbne en butik, siger Morten Midtgård Hansen, der ejer Vedersø Vildt sammen med Søren Gade Hansen og Søren Emil Thygesen, til dagbladet.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063