23948sdkhjf

McDonald's klar med ny dansk direktør

McDonald’s med 88 burgerrestauranter i Danmark får ny administrerende direktør

Den nuværende kommercielle direktør, Mads Friis, afløser 1. oktober Joachim Knudsen som administrerende direktør. Joachim Knudsen fortsætter som administrerende direktør i Sverige, oplyser McDonald's.

Joachim Knuden har stået i spidsen for McDonald’s i Danmark i fem år. Han afleverer en virksomhed, der under hans ledelse har oplevet rekordstor vækst – både i omsætning og i antal gæster – i alle fem år. Senest i 2018 er kædens omsætning i Danmark steget med 6,8 procent, og hver dag lægger knap 200.000 danskere nu vejen forbi en af kædens 88 restauranter, skriver McDonald's i en pressemeddelelse.

De seneste år med Joachim Knudsen på direktørposten har kæden i Danmark sammen med franchisetagerne foretaget en investering på knap 400 millioner kroner i en gennemgribende ombygning af stort set samtlige restauranter.

Mads Friis har som kommerciel direktør siden 2014 arbejdet på at modernisere menukortet, sikre McDonald’s relevans på tværs af aldersgrupper og præferencer og løfte danskernes tillid til brandet.

Indsatsen er blevet bemærket hos den engelske ejer af rettighederne til McDonald’s i Norden, Guy Hands, og hans CEO, Andrew Miller.

- Mads Friis har til fulde bevist, at han evner at lægge en langsigtet strategi og få sine medarbejdere til at følge den med begejstring. Det gør ham til den helt rigtige til at stå i spidsen for McDonald’s i Danmark konstaterer Andrew Miller i pressemeddelelsen.

Efter planen åbner 20 nye danske McDonald’s-restauranter over hele landet. Inden for de næste fire år.

Inden han han kom til McDonald’s Danmark som kommerciel direktør i 2014, var Mads Friis i årene 2010-2014 marketingdirektør hos Carlsberg i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078