23948sdkhjf

Fedtafgift skaber rekordproduktion hos Dragsbæk

Den kommende fedtafgift sætter skub i produktionen hos Dragsbæk Margarinefabrik, som producerede 40 procent over gennemsnittet i sidste uge.
Fedtafgiften er ikke dårligt nyt for alle. I det mindste ikke i øjeblikket, hvor Dragsbæk Margarinefabrik producerer som aldrig før.

- Vi har produceret i alt knap 1.700 ton, hvilket er den højeste produktion på en enkel uge i virksomhedens produktion, fortæller Dragsbæks produktionschef, Karsten Rokkedal, til Nordjyske.

Det er 40 procent over den gennemsnitlige produktion på 1.200 ton margarine og blandingsprodukter.

Arbejder døgnet rundt hele ugen
Når fedtafgiften indføres den 1. oktober, ser Skat bort fra lageroptællinger på skæringsdatoen, og det har fået kunderne til at hamstre.

- Tag for eksempel Palmin eller svinefedt, som sælger meget op til jul. Dem plejer vi at lave i fjerde kvartal. Men i år har vi måttet fremrykke produktionen til september, forklarer Karsten Rokkedal.

De 45 produktionsmedarbejdere arbejder i øjeblikket i treholdsskift døgnet rundt – inklusive weekenderne. Og så sent som mandag blev der også sat rekord med en produktion på 465 ton, hvilket er det højeste på en enkelt dag nogensinde.

Dragsbæk har desuden valgt at udskyde leverancer til en række eksportkunder, da disse varer ikke bliver pålagt fedtafgift.

Til gengæld kan virksomheden ikke opbygge eget lager, da produktionen kun er beregnet til at rumme to dages produktion.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079