23948sdkhjf

Suppeproduktion genoptages efter jul

Ifølge Danish Crown er suppeproduktionen formentlig fuldt oppe at køre igen på den anden side af jul.
Opdateret tirsdag den 13. december kl. 13.36.

Branden, der startede lørdag, forårsagede omfattende skader på blandt andet fryseren og pakkeriet, og søndag blev brugt på at vurdere og i størst muligt omfang begrænse konsekvenserne af branden, lyder det fra Danish Crown, som ejer fabrikken, der producerer Mou-supperne.

Læs også: Større brand på suppefabrik

Nyt tag og mange sodskader
- Der er blevet fjernet cirka 400 kvadratmeter tag over suppeproduktionen, og derudover er der store sod- og vandskader, siger fabrikschef Jesper Toft Mathiasen.

Han var sammen med knap 100 andre mennesker i fuld gang med at gennemgå fabrikken søndag for hurtigst muligt at påbegynde arbejdet med at reetablere produktionen.

Således er suppeafdelingen nu spærret 100 procent af i forhold til resten af fabrikken, og Jesper Toft Mathiasen håber, at bolleproduktionen kan køre normalt allerede fra tirsdag.

- Der er stadig rigtig mange spørgsmålstegn, men jeg håber, at vi kan være færdige med at lægge nyt tag den 23. december, og at vi kan producere igen lige efter jul, men det er ikke noget, vi kan sige med sikkerhed endnu, siger fabrikschefen.

Han glæder sig samtidig over, at lagrene ikke blev ramt af branden, og Tulip forventer således fortsat at kunne levere supper, indtil produktionen kan genoptages.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11