23948sdkhjf

Købmand har mindsket madspild med 50 pct.: Vi bruger teknologien i stort set hele butikken

Mad hører til på tallerkenen og ikke i skraldespanden. Derfor har supermarkedskæden Meny, der er ejet af Dagrofa, kastet penge efter en ny digital satsning, som allerede nu ser ud til at virke i kampen mod madspild.

Som den første detailkæde i landet har Meny gennem et samarbejdet med Whywaste digitaliseret datokontrollen i kædens butikker. I flere afdelinger er man tæt på at halvere madspildet.

- Vi bruger teknologien i stort set hele butikken. Min erfaring er, at vi finder rigtig mange varer i tilpas god tid til, at vi kan nå at sælge dem til nedsat pris, før vi ville have været nødt til at smide dem ud. Især på kolonialvarer viser erfaringer, at vi kan mindske madspild med op til 50 pct., siger købmand Søren Hansen fra Meny på Jenny Kammergaards Vej i Horsens.

Datovarer bliver fanget nemmere

Det digitale system fra Whywaste hedder Semafor. Det gør det kort sagt lettere at holde styr på, hvornår varer nærmer sig udløbsdato og giver dermed bedre mulighed for at sætte aktivt ind og undgå spild.

- Vi har valgt at udrulle systemet for madspild i hele Meny-kæden. Det hjælper os med at reducere madspild betydeligt, ved at vi får et langt bedre overblik over datoudløb og dermed aktivt kan sørge for, at varen bliver købt og spist, inden den bliver for gammel, siger Menys kædedirektør Kenneth Holmen Pedersen.

Direktør i Whywaste Kristoffer Hagsted bekræfter, at brug af Semafor kan op til halvere madspild. Tiden relateret til datokontrol kan ligeledes også reduceres med op til 50 pct. Det viser erfaringer fra andre lande, hvor Whywaste også sælger sin digitale løsning.

En række af Danmarks største fødevarevirksomheder skriver tirsdag under på en aftale om at halvere deres madspild inden 2030. Det sker i forbindelse med Danmarks første nationale madspildsdag.

Blandt underskriverne er Danish Crown, Arla, Salling Group, Coop og McDonald's.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094