23948sdkhjf

Spiritusvirksomhed siger farvel til varmere himmelstrøg - får produktion i Danmark

Det har været en god forretning for Bintu Singh og spiritusvirksomheden A Clean Spirit at sejle bæredygtigt produceret rom hjem fra Caribien med sejlskib.

Efter to et halvt år i et iværksættermiljø flytter virksomheden ind i egne lokaler i Odense, og begynder selv at producere spiritus fra bunden.

Det skriver ErhvervPlus.

- Jeg tror, at alle i spiritusbranchen drømmer om at lave sit helt eget produkt, og nu skulle det være. Vi har lavet en aftale med et eksisterende destilleri, som har lavet tingene på vores præmisser. Vi har været helt nede i materien og været med til at vælge gærtyper, hvor længe, den skulle fermentere, og smagsprofiler, og vi har selv flasket alle produkterne. Det har været fantastisk at få lov at lege lidt og samtidig haft et marked, der var parat til at købe produktet, så snart det kom på flasker, fortæller Bintu Singh til mediet.

A Clean Spirit producerer hovedsageligt rom og gin. 

Det mest efterspurgte produkt er en rom med en alkoholprocent på 69,3, der især er populær på i Tjekkiet. Virksomheden er også kommet ind på markedet i England og Østrig, mens man også har samtaler med forhandlere i Schweiz, Lichtenstein og Slovakiet.

I Danmark har A Clean Spirit omkring 100 forhandlere, skriver ErhvervPlus.

Udover at producere otte forskellige flasker rom rom med forskellige alkoholprocenter, sælger A Clean Spirit også tre typer gin.

A Clean Spirit ApS
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 0,7 -0,2
Resultat af primær drift 0,1 -0,6
Resultat før skat 0,0 -0,6
Årets resultat 0,0 -0,5
Balancestatus 2,6 1,2
Egenkapital 0,1 0,0
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141