23948sdkhjf

28 millioner tarteletter skal være klar til jul: Betaler 12.000 i bonus

Medarbejderne på tartelet- og pizzadej-producenten Humlum i vestjyske Hjerm udviser så stor fleksibilitet i forhold til at skrue op for produktionen op mod jul, at de nu får en kontant belønning.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Der er 12.000 kr. til hver af de aktuelt 64 medarbejdere, som arbejder i skiftehold døgnet rundt for tiden. når der det sidste par måneder op til jul går 28 millioner tarteletter gennem pakkeriet.

Og det mener direktøren er fuldt fortjent.

- Det kræver, at vi har fleksible medarbejdere, og nogle gange kommer der ekstra meget pres på, når en af de store forretningskæder for eksempel kører med tilbud, siger Erik From, som er adm. direktør i Humlum til avisen.

Humlum indgår i dag i Vejle-familien Eskildsens Kakes-imperium, der er majoritetsejer, mens Erik From selv ejer en pæn mindretals-andel. 

Produktionen af tarteletter har historisk set været virksomhedens største, men efter en udvidelse på 2200 kvm i 2022 er tarteletterne nu blevet overhalet af pizzadej og butterdejsprodukter til tærter og pølsehorn.

HUMLUM A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 27,4 17,0 18,4
Resultat af primær drift 18,6 9,5 -
Resultat før skat 14,8 6,6 -
Årets resultat 11,5 5,1 7,3
Balancestatus 156,8 172,1 163,0
Egenkapital 55,1 43,6 39,5
Antal ansatte 57 63 49
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066