23948sdkhjf

Usund livsstil kædes sammen med ekstra stort forbrug af svinekød

Danske husstande, der køber ekstra meget svinekød, lever generelt mere usundt end personer, der har et normalt kødforbrug eller som spiser ekstra meget oksekød eller kylling.
Undersøgelsen, der er foretaget af GfK for Landbrug & Fødevare, er baseret på ca. 2000 danske husstandes ugentlige indkøb, svarende til godt 750.000 indkøb på årsbasis.

Det fremgår af undersøgelsen, at gruppen af »heavy svinekødforbrugerne« i 33,3 pct. af husstandene med børn har en gennemsnitlig BMI-profil (body mass index) på over 24,9 pct.

Det vil sige ligger i zonen for overvægtige. For samme gruppe uden børn i husstanden er tallet 26,9 pct. overvægtige sammenlignet med 22,2 pct. af den generelle danske husstand uden børn og 25,8 pct. af den generelle danske husstand med børn.

Svinekød i traditionelle retter
- Vi ved jo, at svinekød tit er knyttet til mange traditionelle retter, som flæskesteg, frikadeller og medisterpølser. De, der spiser svinekød, spiser mere traditionelt i modsætning til dem, der spiser oksekød, som generelt er mere moderne og, hvor sundheden fylder mere, siger fødevaresociolog Sara Korzen, der har deltaget i en række undersøgelser af danskernes forhold til fødevarer under LIFE-fakultetet, Københavns Universitet til Børsen.

De seneste tal fra Landbrug & Fødevare, viser, at der i 2008 blev spist 36,9 kg. svinekød per indbygger mod 26,4 kg. oksekød og 22,7 kg. fjerkræ. Ser man nærmere på gruppen af husstande, der sætter ekstra meget svinekød til livs, er der især et større forbrug af fløde, sukker, øl, margarine og sodavand sammenlignet med de andre heavy kødgrupper samt den generelle danske husstand.

Professor i ernæringsepideminologi, Berit L. Heitmann, er dog være påpasselig med at drage alt for skarpe konklusioner.

- Hvis der er helt signifikante forskelle mellem de forskellige kødforbrugstyper og den generelle danske husstand, vil man kunne lære noget af undersøgelsen, men jeg har min reservation. Der kan være tale om tilfældigheder, man er nødt til at vide mere om sammenligningsgrundlaget, siger Berit L. Heitmann til Børsen.

Kilde: Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063